Peder Frederik Jensen tager os med gennem de rum, der har formet hans tro. Husene, haverne, kirkerne. Farverne, duftene, kompostbunken. Smerten, fryden, besynderligheden.Han boede altid i de store huse uden for parcelhusområderne, hvor kammeraterne boede. Om det var i præstegården, domprovsteboligen eller forstanderboligen, så voksede han op på kanten af andres kvarterer. Han så hen over hegnet til det normale. Han sagde mange mærkelige ting, fordi ordene derhjemme var mærkelige. Og katten hed Kattekismus. Og han lærte at cykle i skyggen af det oldgamle kirkerum, hvor faren stod med udbredte arme og lyste velsignelsen. Men han kunne spille fodbold og var frygtløs, og det udløste billet til en plads i fællesskabet.Omtale???? "(...) Peder Frederik Jensen bringer noget nyt til rækken, tager den et andet sted hen. Han bekender ikke. Han fortæller, detaljeret og ambitiøst (...) Jeg kan godt lide bogen. Det er en god bog."- Kristeligt Dagblad ??????"(...) Peder Frederik Jensen fører suverænt og sanseligt sine læsere gennem en barndom med to præsteforældre (...) I den lille gådefulde litterære perle (...) tager Peder Frederik Jensen læseren med gennem de mange rum, der har formet hans tro (...) Og som læser slipper man ikke bogen, før man er ført igennem alle rummene (...) Så kære præstebarn, tak for en formidabel, forfinet og forunderlig formidling af dét, der er svært at svare på, fordi det altid har været underlægningsmusikken til éns liv." - Jyllands-Posten"Hvis man interesserer sig for de eksistentielle spørgsmål, kristendom og tro, så kan serien Kristendommen ifølge… og især I min mors hus er der mange boliger varmt anbefales, da trosspørgsmålene kommer under lup, og der gives et sprog til at tale om det, som vi måske til dagligt har svært ved at sætte ord på."- Bogblogger.dk
Artikkel nr.
a97cbf77-07c3-47e8-a8fa-19322212fae0
Kommentar